tirsdag den 22. november 2011

At vandre i junglen – en unik oplevelse

Her står vi ved kæmpe bambustræer, som vi hver især fik lavet en kop af. :)




I sidste uge tog vi på tur sammen med vores kontaktperson Edward Luseni til den mest fantastiske ø Tiwai Island – også kaldt ”Abernes Ø”! Efter 2,5 timer på en lidt ujævn vej nåede vi til en lille landsby, hvor vi skulle om bord på en lille gummibåd. Vi sejlede ca. 15 min på den smukke flod, hvorefter vi nåede til Tiwai Island. Vi blev taget varmt og godt imod på øen, og fik vist, hvor vi skulle overnatte. Det var slet ikke så primitivt endda, som vi havde troet. Vi skulle sove i telte, som vi kender dem fra Danmark og toiletterne fungerede næsten også som de skulle. J
Vi ankom om eftermiddagen, og efter et lille hvil fik vi den første guidede tur ind i junglen. Guiden havde medbragt en machete i tilfælde af, at vi skulle møde en slange eller to. J Han brugte den dog kun til at knække nogle grene!
Da vi begyndte at gå, blev vi automatisk helt stille, da vi jo skulle forsøge at få øje på nogle aber. Til gengæld var vi omgivet af mange fantastiske lyde – både fra forskellige fugle og aber. Duften var en dejlig duft af regnskov.. En RIGTIG regnskov og ikke bare en Zoo eller Randers Regnskov. J
Efter noget tid så vi endelig nogle aber – godt nok på lidt lang afstand, men vi så dem, og vi kunne se, hvordan de kunne svinge sig fra den ene smalle gren til den anden. Det var et fantastisk syn!

Træerne på Tiwai Island havde lange og smalle rødder. Her står vi ved det største træ, hvis rødder kunne lave et helt rum, som vi på billedet befinder os i. :) 

På tur i junglen - over og under diverse udfordringer :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar