Sådan ser man ud, når man godt kan lide at tilberede fisk, som skal i den afrikanske ret :) 

Her står jeg med én af de fisk, jeg skulle tilberede til vores afrikanske ret :)  Caroline ville have, at jeg skulle kysse den.. Og tjae - hvorfor ikke? :) 

Tyskere og danskere mødes i Bo

For nogle uger siden var vi til et yderst interessant mode- og talentshow, som metodistkirken stod for. Det var unge, som stillede op til en konkurrence om at have det bedste outfit inden for afrikansk tøj, kontortøj og andre former for tøj. Lige da der var blevet budt velkommen gik strømmen selvfølgelig. J Det er ikke noget nyt, men det var alligevel ret komisk! Da der ikke var noget lys, gik der lidt tid før showet kunne fortsætte. Med vores lommelygte i hånden så vi chancen for at gå over og snakke med nogle andre hvide, som også var inde og se dette talent- og modeshow. Det viste sig at være tre tyske volontører, som også skal være her i Sierra Leone i 3 måneder – godt nok kun én måned her i Bo. Da strømmen kort tid efter kom igen, og der ikke var så meget tid til at snakke med dem under showet aftalte vi, at vi skulle ses igen og dele vores oplevelser. Vi inviterede dem derfor på middag torsdag aften i sidste uge. Der var masser at snakke om af erfaringer, oplevelser og udfordringer – særligt fordi de også er lærere på en skole. Derfor mødtes vi igen i går, hvor vi besøgte dem til afrikansk middag bestående af fried bananer, fried fisk og søde kartofler. J

Tyskerne på besøg hos os. :) Her får vi lidt europæisk mad - kartoffeltærte, bagte kartofler og sodavand. :) 

Volleyball på en lidt anderledes måde end jeg lærte på efterskole i sin tid 

I sidste uge tog vi til det lokale stadion, hvor der først var volleyballkampe mellem to skoler, hvoraf den ene var Sct. Paul’s Junior Secundary School, som vi er tilknyttet til – først drengene, dernæst pigerne. Vi trodsede den varme sol og satte os på tilskuerbænken overfor de mange elever, som var mødt op for at støtte op om deres skole. Vi havde medbragt et skilt (kan ses på billedet), som vi gav til en af vores venner Sally, som spillede for Sct. Paul’s Junior Secundary School. Hun og de andre brugte det dog først rigtigt under fodboldkampen, som foregik senere på dagen. 

Det gik hurtigt op for os, at volleyball på sierra leonsk manér ikke handler så meget om at spille sammen på holdet. For dem, som ikke ved det, må man røre bolden 3 gange på et hold, før bolden skal over nettet til det andet hold. I dette tilfælde gjaldt det altså bare om at få bolden over første gang – og altid med et baggerslag. Det er egentlig meningen, at man både skal bruge finger- og baggerslag, men en af lærerne fortalte os, at de først lærer fingerslag på Senior Secundary School. Det er en lidt anderledes måde at lære at spille volley på sammenlignet med den måde, jeg fik det lært, hvor fingerslaget netop var noget af det første jeg skulle lære! J

Sally fra ungdomsgruppen står her med vores fine lyserøde skilt. De brugte det først rigtigt til fodboldkampen senere på dagen efter de havde vundet en kamp. De løb hele banen rundt, og vi grinede og smilede, da vi så at de løb med dette skilt. :) 

Niclas Bendtner – den kendte dansker

Efter godt halvanden måned har vi efterhånden snakket med en masse forskellige mennesker rundt i de små og store gader i byen Bo. Caroline og jeg snakkede i dag med en familie, som bor lige i nærheden af os. De var rigtig gæstfrie og åbne – ligesom alle de andre sierra leonere. J Vi snakkede selvfølgelig om en masse, som handlede om Sierra Leone, men jeg kunne ikke lade være med at spørge moderen, om hun kendte noget til Danmark. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at hun vidste noget om vores kære lille Danmark, men hun svarede dog: ”I know one player!” Efter en kort tænkepause kom jeg i tanker om, hvem hun selvfølgelig tænkte på, nemlig fodboldspilleren Niclas Bendtner. Ham kender alle simpelthen i dette land! Det skyldes nok, at han spiller på et engelsk hold, og Sierra Leone har jo været en engelsk koloni, så derfor er der en vis forbindelse der. Jeg havde dog ikke regnet med, at en mor som dag efter dag blot sidder uden foran sit hus og laver lidt mad engang i mellem, havde den viden om fodbold. J